Kære naboer!
Hermed indkaldes til generalforsamling i GF Rugbakken.
Generalforsamlingen finder sted i Sundkirken (menighedssalen).
Onsdag d. 20. maj kl. 19:00–21:00.
Lodivej 9, 2300 København S.
Der vil være sandwich og drikkevarer, så bemærk venligst at man skal tilmelde sig via ‘Begivenheder’ på vores lukkede Facebook gruppe eller ved mail til forpersonen (formand@gf-rugbakken.dk)
Vigtigt punkt på dagsordenen er valg af nye medlemmer til bestyrelsen. Hvis du har lyst til at bidrage til grundejerforeningens arbejde, opfordrer vi dig til at møde op og tilkendegive din interesse.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Forpersons beretning om foreningens virksomhed
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Godkendelse af budget
5. Vejfest 5. september
6. Beredskab i Grundejerforeningen
7. Behandling af indkomne forslag
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter samt revisorer og revisorsuppleant
9. Eventuelt
Ønsker til punkt 7 kan sendes til forpersonen senest den 13.05.2026.
På bestyrelsens vegne
Søs Pettersson, Forperson
Sorrentovej 28